Om DPM A/S
Dansk Procesmontage A/S er et mindre smede- og montage firma. Vores virksomhed har eksisteret siden år 2000, men vi har mange års erfaring inden for branchen. Vi har desuden et stort værksted på 850 kvadratmeter, hvor vi har plads til at løse de mange opgaver, som vores kunder stiller os.
Vi har blandt andet specialiseret os i fremstilling af process units samt forskellige former til forvarmning, nedkøling og produktblanding. Vi står altid til din rådighed, om det er procesanlæg, rørinstallation eller svejsning.
Omstillingsparat og fleksibel virksomhed
Fordi vi er en mindre virksomhed, er vi meget omstillingsparate, og vi har mulighed for at rykke hurtigt ud, når vores kunder ringer. Vi er meget fleksible i forhold til vores arbejdstider, og der er aktivitet i vores virksomhed hele døgnet rundt. Der vil derfor altid være nogle, der kan hjælpe dig med din opgave, når du tager kontakt til os.
Vi lægger desuden stor vægt på at tilbyde korrekt rådgivning til vores kunder, og derfor deltager vi også meget gerne i hele processen lige fra den indledende rådgivning og designfase til opbygningen af dit anlæg og den endelige montering.
Kontakt os og hør mere om vores firma
Kunne du tænke dig at høre mere om vores virksomhed, har du nogle spørgsmål, eller kunne du tænke dig at få udarbejdet et uforpligtende tilbud på en konkret opgave? Så tag endelig kontakt til os. Du kan enten ringe til os på telefon 21 46 21 94, eller du kan skrive til vores e-mail bh@dpm-as.dk, hvis du foretrækker det. Så hører du fra os så hurtigt som muligt.